Villa du Jardin
Velkommen til Villa du Jardin, et autentisk fransk stenhus med en moderne indretning, omgivet af en frodig have der indbyder til ro, fokus og kreativitet. Start dagen ud med en fælles træning i boligens udendørs fitness. Bryd arbejdet op med et spil petanque i haven eller et dyp i den opvarmede pool. Boligen er den perfekte base for at udvikle nye ideer, hvor kreativitet trives i harmoni med elegance. Villa Du Jardin giver samtidig en stærk ramme for en firmarejse til Sydfrankring, hvor teamet kan kombinere arbejde, sociale aktiviteter og afslapning i nogle omgivelser, der føles både private og inspirerende.
Tæd indenfor i villaen, hvor du vil opleve en ægte fransk charme kombineret med moderne bekvemmeligheder. Stueetagen byder på et fuldt udstyret køkken, spisestue, et stort opholdsrum og det ene af boligens rummelige soveværelser med direkte udgang til haven. På første sal findes boligens øvrige soveværelser og badeværelser. Den fordeling gør det lettere at skabe et ophold, hvor fælles tid og mere rolige stunder kan fungere side om side, hvilket ofte er en fordel på både workation, strategidage og kickoff.
Med en have omgivet af lukkede omgivelser er privatlivet sikret. Hele ejendommen er designet til at være en oase af fred, hvor din virksomheds team kan udforske nye ideer uden forstyrrelser. De mange terrasser, spiseplads med BBQ og loungemøbler tilbyder en bred vifte af rum til at tænke, diskutere og skabe. De forskellige udeområder gør det samtidig muligt at variere dagens program mere naturligt, så møder, pauser, fælles måltider og uformelle samtaler kan foregå i forskellige rammer uden at miste sammenhæng.
Beliggenheden i Grimaud gør det desuden oplagt at kombinere villaopholdet med oplevelser på den franske riviera, hvad enten programmet skal rumme gastronomi, strand, sociale aktiviteter eller udflugter til Saint-Tropez og Sainte-Maxime. Det giver firmarejsen mere variation og gør destinationen til en aktiv del af den samlede oplevelse for gruppen.
Velkommen til Villa du Jardin.
Fakta
Gæster
Soveværelser
Badeværelser
10
5
5
Beliggenhed
Boligen ligger i rolige omgivelser med kort afstand til både strand, havn og by, hvor I finder et bredt udvalg af restauranter, barer og butikker. Både Saint-Tropez og Sainte-Maxime ligger desuden under 15 minutter fra boligen i bil.
Nysgerrig? Modtag et priseksempel.
I vores priseksempel har vi sammensat et komplet program for, hvordan en workation kan se ud med udgangspunkt i denne type bolig og hvad det koster.
Andre boliger på destinationen
Få et tilbud
Udfyld formularen herunder og få hurtigt og enkelt et uforpligtende tilbud på jeres næste firmarejse.


























